Afleveringsforretning
Afleveringsforretning – den juridiske afslutning på byggeriet
Skal du overtage dit nye hus eller lejlighed, så kan vi som byggeteknisk rådgiver hjælpe dig. Vi besvarer alle dine spørgsmål: hvad gør du efter, at håndværkeren er færdig? Hvad bør du undersøge? Og hvordan kan du overskue processen?
Det kan Din Rådgivning hjælpe dig med. Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig med den juridiske afslutning på byggeriet.
Har du fået bygget nyt hus – eller skal du til at overtage eller købe en helt ny lejlighed? Så kan vi hjælpe dig med at gå tingene igennem. Vi vil som byggesagkyndig gå hele ejendommen igennem og sikre, at alt er som aftalt.
Vi gennemgår hele ejendommen og påtaler alle fejl og mangler, som skal rettes. Vi tager dialogen med entreprenøren og spørger ind til diverse nødvendige ting. Er der væsentlige mangler på ejendommen, vil den byggesagkyndige vurdere prisen på arbejdet og forhandle et beløb, som skal tilbageholdes, indtil det er udbedret.
Vi sørger for, at du får en god oplevelse med overdragelsen af din nye ejendom.
Afleveringsforretningen indeholder blandt andet:
- Grundig byggeteknisk gennemgang af ejendommen
- Vurdering af fejl og mangler samt manglende finish
- Beskrivelse af ting, som skal udbedres i en udførlig mangelliste
- Rådgivning om udbedring af fejl og mangler
- Gennemgang af de ting, der skal skal være på plads inden overtagelse
Hvad er afleveringsforretning?
Afleveringsforretning er, når en entreprenør har afsluttet et byggeprojekt og skal fremvise og overlevere det til kunden. Her gennemgår man arbejdet og vurderer, om arbejdet er færdigt, eller om det har mangler.
Den proces går under betegnelsen afleveringsforretning.
Er byggeriet færdigt og uden videre mangler, er alt i den skønneste orden – men hvordan ved man det?
I mange tilfælde har et byggeri mangler, men det kan være svært for den private boligejer at finde dem alle uden erfaring med det. Derfor anvender mange en byggeteknisk rådgiver i forbindelse med afleveringsforretningen. Så sørger denne nemlig for, at der ikke overses nogle fejl og mangler i afleveringsforretningen.
Og er der fejl og mangler i afleveringsforretningen, aftales og skrives der en såkaldt mangelliste med de eventuelle fejl, hvor der også aftales en tidsfrist på forbedringerne.
Hvorfor er afleveringsforretningen vigtig?
Afleveringsforretningen er dermed en vigtig proces i dine byggeforhold, og den sætter også rammen for byggeriet efterfølgende. Du fremstår nemlig som ejer af byggeriet, når afleveringsforretningen er overleveret.
Det betyder, at du overtager alt det, entreprenøren har varetaget, mens der blev bygget – og det inkluderer eksempelvis de eventuelle skader, der er på bygningen, samt de skader der i fremtiden kan komme som følge af nedbør, storm eller lignende.
Derfor er afleveringsforretningen essentiel i dit byggeprojekt – for efter den bliver det langt mere besværligt at rette op på eventuelle fejl. Her har du nemlig selv overtaget ansvaret for dem.
Hvornår har du brug for en afleveringsforretning?
Som udgangspunkt er der faktisk ikke det stykke håndværk, som er for småt til at blive gennemgået inden overdragelsen af det. Om det så gælder skift af pakning i vandhane, opsætning af nyt brusehoved eller installering af nye håndtag i huset.
I praksis er det dog særligt ved de større byggeprojekter, at det for alvor er vigtigt med en formel afleveringsforretning. Det er nemlig her, at de største skader kan opstå, og hvor der også er størst risiko for det. Står du for eksempel overfor en udskiftning af dit køkken, eller skal dele af dit bryggers renoveres i bund, er det klogt at have mulighed for at tjekke fejl og mangler.
Her bør regelsættet AB Forbruger eller AB18 gælde og følges som en del af håndværkeraftale. Heri står nemlig anvist, hvornår og hvordan en afleveringsforretning bør foregå, samt hvem den bør udarbejdes af.
Oversigt over en afleveringsproces
Processen kan variere en smule fra byggeri til byggeri, og alt efter hvad aftalen præcist siger. Som regel kan du dog gå ud fra følgende oversigt over afleveringsprocessen.
Oversigt over afleveringsproces:
- I har først og fremmest aftalt et tidspunkt for en afleveringsforretning, hvor håndværket forventeligt skulle være færdigt. Her tjekker du fejl og mangler – også selvom byggeriet ikke er færdigt endnu.
- Finder du forskellige skader, udarbejder du en mangelliste (i samarbejde med en byggeteknisk rådgiver f.eks.), som du kan sende til entreprenøren.
- Du mødes herefter med entreprenøren for at gennemgå skaderne trin for trin.
I første omgang skal han godkende dem. Dernæst afhænger den videre proces også af, hvilken type skade, der er tale om – kan den udbedres inden for tilbuddet? Eller skal I evt. overveje et nedslag i pris, så du bedre kan leve med den givne skade (Det vil afhænge af skadens type)? - Herefter skal I så finde ud af, hvordan og hvornår skaderne skal være rettet til. 14 dage er som regel et godt startbud, men det afhænger også af skadens type. Der bør dog ikke gå for lang tid.
Afleveringsforretning med Din Rådgivning
At du selv står med ansvaret efter afleveringsforretningen er af helt afgørende betydning. Det faktum betyder nemlig, at du med stor fordel kan overveje en professionel byggeteknisk rådgiver, når du skal gennemgå byggeprojektet med entreprenøren.
En byggeteknisk rådgiver er nemlig en kyndig fagmand, der kan spotte eventuelle skader og med den fornødne selvsikkerhed påpege dem overfor bygherren. Han er uafhængig af byggeprocessen ellers, og er så din garanti for, at du modtager et byggeri i god forfatning.
Her står vi hos Din Rådgivning til rådighed med erfarne og dybt professionelle rådgivere, der sikrer dig og din bolig eller ejendom en sikker fremtid uden fejl og mangler. Hvis du synes, det lyder interessant, kan du henvende dig via vores kontaktformular nedenfor.
Kontakt os
Vil du hjælpes sikkert gennem din kommende bolighandel af en uvildig byggerådgiver? Så indhent et tilbud i kontaktformularen – så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Læs mere i vores brochure, og find den perfekte løsning til jeres behov. Kontakt os, eller download brochuren om afleveringsforretning herunder.
Kontakt os for nærmere information. Vi svarer indenfor 24 timer.
Vi hjælper kommende husejere trygt igennem deres boligprojekt, hvad enten det er et nyt hus, der skal bygges, eller et hus, som skal købes.
Følg os på Facebook
Copyright © 2020 dinraadgivning.dk | Cookies- & Privatlivspolitik | Gå til blog